14. jan. 2014

Fashionistaens hemmelighed


Bukser fra Name it str. 128
 Fotograf: HJ

Efter et tip fra en veninde, har jeg ledt som en sindssyg efter de her "Babita"-jeans fra Name it. Og da jeg så langt om længe, efter 3 telefonopkald og en uges ventetid, fik dem hjem - hvad sker der så? Jeg opdager til min store gru, at mine hofter er bredere end først antaget. Så !?@#%&!? ... da også! 

Og hvad gør man så? Afleverer man dem tilbage? NARH-HAJ! Om jeg så skal leve af græs de næste tre år for at kunne passe dem, så afleverer jeg dem bare ikke tilbage nu! Det ville jo være en totalt falliterklæring for en ultimativ shopper som undertegnet? Men hvad så? Jo, nu skal I høre:

I finder jeres sødeste og mest charmerende smil frem fra gemmerne, går ind i den lokale genbrugsbutik som er fyldt med søde, gamle damer og prøver at få lokket en af dem til at sy dem for en 50'er. Prøv det - det virkede for mig.

Men jo, vi kan da godt blive enige om at "hjælpemidler" til tøj er aldeles usexet, men for Silvan hvor er det en fantastisk anordning som er kommet på bukserne nu. Og som det ser ud nu, så kan min hofte for min skyld godt blive større - der er PLADS NOK! Og så kan man jo bare skjule de grimme hjælpemidler - såsom sikkerhedsnålene i toppene, skulderpuderne eller samlerne til BH-stropperne, ikke piger? Det skal nok forblive vores lille fashionista-hemmelighed!

Og så er det bare om at komme ud og vise de lækre nye bukser frem for omverdenen! Schhh...!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3