2. jan. 2013

Going Green Today

Grøn skjorte fra Monki (str. small), guld bælte fra Sisters Point (str. well, str. bælte?), leggings med jeans-look fra H&M's børneafdeling (str. 110), sko fra Royal Mini (str. 33/34), samt øreringe fra Dyrberg-Kern.
- Fotograf: JK

Ubeskriveligt træt. Det er hvad jeg er. Dét at starte skolen op igen efter en ferie - det er bare det værste! Men selvom mine øjne lige nu er tapet fast til panden, for at opretholde en bare nogenlunde illusion om, at alt er fint og jeg da er i en top frisk tilstand, som overhovedet ikke har intense og en anelse frække drømme om en hed date - med min dyne... 

Men alt for jer! Jeg har trodset søvnen og fået taget de lovede (og forhåbentlig ønskede) "Outfit of Today"-billeder. (Hold kæft hvor var det mega arrogant sagt, for det er ikke mig, men min søde fotograf, som har gjort alt arbejdet. - Jeg har faktisk ikke rørt en finger. Det eneste jeg skulle var at smile - gud hvor hårdt, hva'?) 

Jeg vil gerne have, at I idag tager et ekstra kig på skoene og dernæst indprinter jer, hvor de kan købes. "Royal Mini" er Vor Herres kompensation til os med de bette fuslinger - hans kvajebajer, om man vil. Det er en butik, der i øvrigt ligger på Knabrostræde (en sidegade til Vort højtelsket Strøget), som jeg først opdagede dette efterår.  

De er supersøde derinde og meget behjælpelige. Og nu kommer vi til det bedste - de har DAMESKO helt ned til str. 30 (officielt 34, men jeg så et par i 30, så prøv lykken...) Dén butik (sammen med chokolade) skulle have Nobelprisen ifølge mig (men har man spurgt undertegnet?? Næ-nej!) Der er bare ét lillebitte problem (i hvert fald er det et problem for moi!); det er en kælderbutik. Men jeg fik lov til prøve sko udenfor, så ingen køer på den is! Hør på PRESMA og gå derind og snus jer lidt omkring - måske finder I jeres nye børn?

Nu til dagens anden genistreg - leggings med jeans-look. GE-NI-ALT! Jeg kan ikke holde ud at gå med almindelige jeans, fordi de dels strammer for meget i livet, dels er alt for lange i bentøjet. Men med leggings'ne, føles skinnyjeans-looket lige så komfortabelt som de gamle joggingbukser. Køb dem for satan og få lækre stænger! 

Jeg håber, at jeres hoveder er blevet nogenlunde smertefrie nu - og at jeres hænder, øjne, samt diverse sidder på deres respektive pladser!

Adios!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3