3. jan. 2013

Winter Wonderland

 
Jakke fra Zara's børneafdeling (str. 13/14 år), bukser fra H&M's børneafdeling (str. 110), støvler fra Royal Mini (str. 33/34), strik fra By Anne K design (målt personligt)
- Fotograf: JK

En jakke i oversize og håndlavet strik har været en magisk kombination i denne vinter. Jeg har altid været den pisse irriterende type, som hver gang var den første til at ødelægge enhver udflugt med disse ord: "Jeg fryser!". Men i år, har det ikke været så slemt og jeg vil vove den påstand og sige, at det er tøjets skyld. 

Jakken fra Zara's børneafdeling (og må jeg lige tilføje en kommentar her? For jeg skal da lige love for, at den butik er blevet min nye elsker og darling! Forestil jer et kæmpe rum med voksendesign i børnestørrelse  - det er et mekka! Miniput-fashonisternes himmel. Klap jer selv på skulderne, I kære spanske mennesker, som har tilføjet dette lille himmerige til min hverdag!) 

Anyway, jakken er bevidst købt i en oversize version - så den 1) dækker min lille popo og 2) så jeg for en gangs skyld har en jakke, som jeg kan lukke rundt om min yderst generende topmave! Så det har været et af vinterens helt store køb. -Pssst! Zara har udsalg, tjek det HER.

Men jeg skal da ikke glemme de lækre strikting fra det fantastiske mærke "By Anne K design". Tre ord = kvalitet, kvalitet, kvalitet! - Og så til billige penge. Du bestemmer selv, hvad du vil have lavet, hvilken farve og form og så bliver det lavet specielt til DIG. Du kan gå ind og like den skønne Anne K's officielle Facebook-side og deltag i lodtrækningen om en gratis (og valgfri) hue HER.

Min sorte hue og matchende pulsvarmere er jeg bare SÅ glad for! (Pulsvarmerne er især gode fordi de både giver en ekstra varme, men også fordi man kan bruge dem, hvis man har touchscreen på sin mobil/IPhone, IPad, IPod osv.) 

I morgen skal jeg opereres, men mere om den historie til den tid. Jeg går stærkt ud fra, at jeg alligevel kan blogge (let's face it, der er jo ikke skide meget andet at lave på et sygehus alligevel, så mon ikke jeg får blogget?)

Ciao!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3