23. jan. 2013

Leopardpletter og sygehus

Tørklæde fra Vero Moda, bluse ukendt (str. (x)small)
- Fotograf: HJ

Når man har travlt om morgenen og det første man får fat i af tøj er en ret simpel og sort bluse, må man jo bruge midler til at peppe looket op. Hvis jeg havde haft mere tid, ville de midler være make-up - men sådan skulle det åbenbart ikke være i dag! Jeg nåede dog at få fat i mit leopard tube-tørklæde, som matcher ret godt til blusen og som i en snæver vending kan bruges som "helt-gemmentænkt-og-velovervejet"-accessory. Uden mere make-up end en tør mascara og lidt tandpastarester i mundvigene, lignede det mest af alt et "jeg-har-halsbetændelse"-nødvendighedsitem. 

Nu har jeg kritiseret mit tøj længe nok! Jeg er faktisk ret glad for både tørklæde og blusen. 

Blusen er faktisk min mormors gamle, som jeg har fået. (Hvis man har en lille mormor, så vil jeg klart anbefale at "låne" tøj af hende - hvis hun har en god stil selvfølgelig!) Jeg kan i hvert fald med fordel "arve" min mormors aflagte, da det oftest er ting, som i virkeligheden ikke fejler andet end at hun selv er træt af det og som er for dyrt til, at jeg kan købe det fra nyt. Jeg klager ikke...

Tørklædet er et impulskøb fra sidste år (på daværende tidspunkt var jeg ikke ligefrem en "tørklæde-pige") Men det er jeg blevet, efter at det er blevet et must have i modeverden (sucker, I know...)

Og så til en lille nyhed; jeg skal indlægges på Rigshopitalet i morgen, da jeg skal have indlagt en såkaldt "shunt" i hovedet (lille ventil som er forbundet med et kateter, der leder al overskydende væske i hovedet væk)

Jeg ved ikke ret meget om det her forløb og kan derfor heller ikke love, at jeg skriver indlægs de næste par dage. Dog vil jeg bestræbe mig på at lave et indlæg i morgen!

Jeg er ked af, at jeg svigter mine læsere allerede, men tro mig: jeg vender stærkt tilbage!

Indtil da må I have det helt fantastisk! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3