15. jan. 2013

Strik og stjerner



Basic sort bluse fra H&M's børneafdeling (str. 134-140), grå strik fra Sisters Point (str. xsmall/small), tørklæde fra Pieces - købt i Vila, strikhue fra By Anne K design, "nanny-boots" fra Mark's and Spencer i London (str. 31), diamantring (fået i konfirmationsgave)
- Fotograf: JK & HJ

Jeg er en ret så dobbeltmoralsk modeblogger. I går skrev jeg, at jeg ville prøve at sætte lidt kulør på mit tøj, for at undgå det sorte og grå-vinterhelvede. Og hvad gør hun så i dag? Ja... I behøver ikke engang nævne det, for jeg gør det selv: Min vinter-farvekur går af helvede til! Tak, slut, end of discussion!

Men ikke desto mindre, så synes jeg, at jeg rent modemæssigt er sluppet ret godt fra det - jeg ser da meget godt ud i gråt og sort, gør jeg ikke? Den grå strik er bevidst købt for stor, så jeg kunne bruge den som en strikket tunika/kjole. Og jeg synes personligt, at det giver en god og "cozy" effekt

Tørklædet med stjerner fra Pieces er et af de såkaldte "tube-tørklæder" (tørklæde som er syet sammen - meget populært...) Da jeg købte det, kunne jeg ikke finde ud af at sætte det. Men efter tredje forsøg på at lære mig det, var ekspedienten tæt på at give op - indtil jeg endeligt kunne finde ud af det. Hvor svært kan det være, Amalie?? Nå men, jeg synes at det er et ret sødt touch og det passer som... *Noget i noget andet, som passer godt sammen*, til min strikbluse

Skoene er som sagt købt i Mark's and Spencer i London, og er købt på samme ferie som mine stiletter (her henvises der til bloggens første indlæg). De er godt brugte efterhånden, men jeg elsker dem stadig - de har hæl, men er ikke for høje. De er rettere sagt perfekte. 

Tschüs!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3