5. feb. 2013

Biker bitch in wheelchair

Sko fra eBay (str. 12 (europæisk str. 30))
 - Fotograf: HJ

Kan I høre dét? Den altædende tavshed har overtaget bloggen som et grådigt monster. Er presset allerede blevet for stort for PRESMA i bloggerverdenen? Nej... Men hvad så?

Tavsheden kan den fiktive brandmand, bedre kendt som en virus, som pt. bor i min hals tage hele æren for. Jeg ligger igen syg, denne gang med irriterende og helt igennem almindelig halsbetændelse og feber. Og selvom en intensiv kur med tedrikning og fjernsynskigning er dejligt, så er jeg endnu ikke blevet så rask, at jeg kan iklæde mig... Æh? Præsentabelt tøj...

Så skoene der er her, havde jeg på i går i skolen (inden feberen smadrede det hele) og de er helt igennem fantastiske! De er en gave fra en veninde, der ligesom jeg, deler problemet med at finde små størrelser. Hun kunne ikke selv passe disse længere, så hun var så fantastisk at give mig dem!

Og jeg elsker dem! De er lidt modige og de tager en del af opmærksomheden, indrømmet, men grundet kørestolen har jeg altid haft lyst til at klæde mig mere biker-agtig, end jeg pt. gør. Og vi snakker kørehandsker, læderjakke og hele molevitten! 

Men det har jeg endnu ikke fået helt nosser nok til. Måske dukker de op, når jeg engang bliver voksen?

Jeg ved ikke om der kommer et indlæg i morgen, men I må i hvert fald have det dejligt, indtil vi skrives ved igen!

2 kommentarer:

  1. Kommer der ikke snart et nyt indlæg? ;)

    SvarSlet
  2. Hej søde Emilie!

    Det kan du tro der gør! Der er faktisk lige kommet et nyt - pudsigt at du skrev lige i går ;)

    Jeg undskylder for forsinkelsen!

    Du må have det dejligt!

    xoxo
    PRESMA

    SvarSlet

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3