5. apr. 2013

Sigrid Kandal Husjord

I don't own this picture, but I borrowed it from this site
If the owner want it deleted, write to me and I'll do it
...er navnet på en fantastisk kvinde! Hun er nordmand, skuespiller - og nå ja, så har hun dværgvækst og er min personlige heltinde! Første gang jeg stiftede bekendtskab med hende, var for nogle år siden hvor jeg så hende i teaterstykket "Oliver med et Twist". Aldrig har jeg mødt en person, som havde så megen selvironi og som formåede at bruge sit handicap på den helt rigtige måde - jeg var betaget fra første scene!
Senere hen har jeg læst nogle interviews med hende og det har kun styrket mig i min positive opfattelse af hende. Hun har b.la. udtalt på Politikens hjemmeside: "Jeg går bevidst uden om de stereotype dværgeroller. Jeg siger altid nej til at spille trold. Du ved, eventyrfiguren ude i skoven, der ikke rigtig er et menneske. For jeg er jo et menneske, bare et lille menneske. Det er vigtigt for mig at vise, at folk som mig er helt almindelige. " (læs hele artiklen her)

Og det er noget, som alle I lækre tøser i miniformat skal huske på: vi er stadig mennesker på lige fod med alle andre - vi er bare ikke så høje. Intet andet. 

Jeg ved ikke med Jer, men jeg har altid hadet de kamptaler som var en Bieber-sang værdige: "Alle er smukke, alle er noget særligt". Har I langt mærke til, at når kendte lukker sådan noget pis ud, så er det altid dem som har en kronisk pudderkvast lige i røven - klar til at friske fjæset op med? Så er det da klart, at de mener, at alle er smukke; de har jo et forkvaklet syn på hverdagsgrimhed - for i deres verden findes sådan et begreb ikke. 

Jeg har altid sagt: "Giv mig en grim kendt som siger det samme - og jeg vil tro på det!" Men grimme kendte findes åbenbart ikke. Men så så jeg Sigrid - en kvinde, som ikke er grim (faktisk irriterende smuk!), men alligevel én som stikker lidt ud fra rammerne - se dét kan jeg bruge til noget! Så hvis I sidder og tænker foran spejlet: "Jeg er sgu for underlig til den her verden!", så se på Sigrid - en kvinde som har fået en karriere ud af sit handicap - respekt!

Weekenden for mig er ret slow... Hvad med Jer? Skal I lave noget fedt?

Al min kærlighed til skuespillerinde-Sigrid og til Jer selvfølgelig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3