15. jun. 2013

Ny art: den spanske wannabe-steg

Kjole fra Amisu (købt på loppemarked) str. M, øreringe fra Dyreberg/Kern
Fotograf: HJ

Well... Jeres biller virkede sgu ikke så godt folkens! Det øsregnede heeele dagen jo. Heldigt for de defekte biller, at jeg ikke skulle være ude i dag - så kjolen kom på (yes!) Men tak alligevel til jer som (måske) sendte en bille op til Vor Herre i går på vegne af PRESMA! Selvom de højest sandsynligt har været i udu, da de tilsyneladende ikke kan forstå en ordre - så var det da en sød gestus...

Jeg har brugt dagen på en hyggelig familiemiddag. Nogen ville måske mene, at jeg var for "pænt" klædt på, når det "bare" er familien som kommer - men ja... Landet ligger sådan her, at lige så stor en shopaholic jeg er, lige så stor en make-upaholic er jeg. Så jeg vil til enhver tid benytte alverdens undskyldninger for at se stanglækker ud! 

Det er ikke så tit jeg siger det her, men HOLD KÆFT hvor så jeg godt ud i dag! Jeg har hele dagen sagt til mig selv at: "mit hår er for uglet", "min make-up er for mørk", blablabla. Men nu hvor jeg kigger på de her billeder, så er der en lille stemme i mit indre som siger: "Hvem er den spanske wannabe-steg??" Det skal dog lige siges, at jeg stadigvæk ikke helt kan vænne mig til synet af mig, som smiler med åben mund - en ting, som jeg har prøvet at undgå hele mit liv grundet mit (nu tidligere) underbid... Freaky! 

Nu til tøjet! Kjolen er som I kan læse jer frem til en størrelse medium - en størrelse som normalt ville være alt for stor til mig! Denne kjole har højest sandsynligt været en top, men som mine ældste læsere ved, så ynder jeg at købe toppe som er for store - for så at bruge dem som kjoler. Smaaaart! Brug tricket eller lad være. 

På grund af min meget lille barm, har jeg fået en til at sy kjolen ind i siderne - derfor buler kjolen lidt sært nu... Men med den rigtige BH kan det faktisk være til min fordel! 

Nu til øreringene: ligesom kjolen, så er de faktisk også et genbrugsfund (dog et af de slags, som bliver solgt til overpris!) Men da jeg havde pillet længe nok ved dem ved standen, måtte jeg bare eje dem! Det her lyder skørt, men de har en virkelig fed tyngde! De signalerer bare kvalitet på laaang afstand... Jeg elsker dem overalt på jorden og gik stort set ikke med andre end dem hele sidste år. 

Og nu til en hurtig opdate: I har måske lagt mærke til, at www.presma.dk's udseende har ændret sig lidt. Jeg prøver at gøre siden lidt mindre kedelig og lidt mere personlig - så frygt ej hvis I pludseligt klikker jer ind på siden og den ser helt anderledes ud igen - jeg ændrer lidt hele tiden, for jeg kan ikke beslutte mig. Men bare rolig, jeg skal nok finde på et permanent look til den (snart!) 

Jeg vil rigtig gerne høre jeres mening om, hvordan siden ser ud nu - er den bedre eller værre end før?
Smid gerne en kommentar med eventuelle idéer til bloggen og I vil se en tilfreds PRESMA!

5 kommentarer:

  1. Virkelig fantastisk blog du har dig!
    Kæmpe respekt herfra! :')

    Mange knus fra Michelle
    http://giveyourdaycolors.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Hej med dig Michelle!

    Tusind tak for rosen - den varmer!
    - Et kæmpe i lige måde herfra! <3

    xoxo
    PRESMA

    SvarSlet
    Svar
    1. Det manglede da bare! Du har en super inspirerende blog! Keep up the good work :-) <3

      Slet

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3