13. jan. 2013

Let it snow, let it snow, let it snow!


Cardigan fra Intrama (str. S/M), basic top fra H&M's børneafdeling (str. 134-140), bukser fra H&M (str. 110), øreringe fra Dyreberg/Kern
- Fotograf: HJ

Jeg har haft en kaotisk start på dagen; tidligt op, op på skolen på grund af noget teater-hejs og så hjem igen en time senere, da jeg fandt ud af, at der egentlig ikke var noget for mig at gøre i dag. Er I klar over hvor irriterende det er, at stå tidligt op på en søndag? Endnu mere irriterende, når det så senere viser sig, at man skal op på ens skole, som ellers burde være lukket og slukket! Arg... 

Hjemme igen steg mit humør dog et par grader - der var Desperate Housewives-marathon på Zulu - win! (At jeg så kun nåede at se 2 1/2 afsnit, inden øjnene klappede i, er en anden snak...) Og da jeg vågnede op efter en dejlig lang morfar, fik jeg endnu en overraskelse - det sneede! 

Grundet kørestolen er sne og jeg ikke ligefrem de bedste venner, men jeg kunne dog ikke lade være med at blive en smule sentimental. Det så så hyggeligt ud, at der lå en hel hvid dyne af tykt sne ude i haven og fnuggene bare blev ved med at vælte dovent ned. - Hvor er ens ekstra jul, når der sker sådanne vejrmirakler??

Anyway, tøjet jeg har på i dag er en kende afslappet - og dog så pænt, at jeg kan vise mig offentligt. Blusen er fra mærket "Intrama" - et mærke, som jeg helt ærligt ikke kendte til, før jeg så denne skattebasse af en cardigan på et loppemarked. Haps, haps, haps - cardigan til PRESMA. Jeg er personligt helt vild med kalvekrøsset foran, fordi det dækker helt perfekt de rigtige ting. Og den store sligs gør, at pigerne ser bare en anelse større ud. - Synsbedrag, gotta love it! 

Øreringene er hugget direkte fra mors skab... (Skulle i øvrigt hilse og sige, at det er noget af det første, som Dyreberg/Kern kom frem med... Jaja mor, du har noget, som er sejere end mit - don't forget the salt!)

I morgen er det mandag og skolen står atter for døren... Det er en kort dag, så kan ikke rigtig tillade mig og brokke mig (*INDRE FRUSTRATIONER!*) 

I må have en hygsom søndag aften!

Cheers bambinies! 

2 kommentarer:

  1. Lige nysgerrighed; hvem er HJ, som tager dine billeder? :)
    Fortsat god søndag, fra
    www.mizzepii.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
  2. Hej Mie!

    HJ - er kendt under navnet Henrik Johansen aka FAR ;)

    Fortsat god dag til dig!

    PS: Jeg vil straks tjekke din blog ud! Tak for linket!

    SvarSlet

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3