1. jan. 2013

Velkommen til Blogland!


Kjole fra Sparkz, sko fra England (butik ukendt), øreringe fra Chanel
- Fotograf: HJ

Ny dag. Nyt år. Og nu også en ny modeblog. Endnu en til samlingen, burde man vel sige? Jeg ved ikke om det bringer (u)held, at starte året op med en kliché af de helt store, men det vil tiden vel vise... Selvom man ikke kan kalde min blog for en nyskabelse, så håber jeg dog på, at jeg kan finde guldåren i blogland og ramme plet hvad angår originaliteten. Jeg håber, at jeg kan nå ud til alle jer skønne chicks i ministørrelse, der har brug for den samme hjælp, som jeg havde, da jeg var i starten af mine teen's. Da jeg blev de der tolv-tretten år og gerne ville være med på beatet hvad tøj og mode angår, manglede jeg lidt den der excentriske stylist, som kunne transformere miniput-tøjet i H&M's børneafdeling til noget, som Heidi Klum ville misunde mig for at kunne gå i. Men den slags stylister fandtes åbenbart ikke i 2008 – eller også gad de ikke spilde deres talent på Hello Kitty-kjoler, hvem ved? Så må man jo selv påtage sig opgaven som den klassiske modediktator... Eller... Nej, jeg har ikke tænkt mig at diktere, hvad andre skal gå i. Jeg vil blot inspirere, fortælle de tips jeg kender til og så er resten op til jer. Betragt det som en ”take it or leave it”-situation.

Men nok om min kamptale. En lille introduktion skal I da have; Mit bloggernavn er Amalie, jeg sidder i kørestol på grund af et medfødt handicap og er en af de helt store shopaholics (we're talking usunde mængder, guys!!) Jeg tænkte, at nu hvor jeg selv har fået (nogenlunde) styr på det med moden, kunne jeg lige så godt dele min viden med andre. Jeg er selv 95 centimeter høj (på en god dag!!), så det med tøj og sko er sgu lidt af en livsudfordring. I skal være så velkommen til at følge med i mine mærkelige (og til tider lettere desperate) indlæg, om kampen for at få en garderobe på størrelse med Gabriella Solis' (modesnobben i Desperate Housewifes) i miniature size.

Orv! Inden jeg glemmer det; billederne er fra i går aftes (inden cocktailsene!) Kjolen er købt i Sparkz, i Næstved Storcenter, for knap et år siden og er en størrelse M/L. ”WTF?!” tænker I sikkert - ”er det ikke meningen, at vi skal se SMÅ størrelser???” og jo, det er meningen, men nu har jeg været så heldig, at være udstyret med en fantastisk skæv ryg som gør, at jeg buler ud på de helt, helt forkerte steder. Derfor bliver jeg til tider nødt til at købe tøj, der i princippet er alt for stort, for at det kan dække mit respektive korpus. Kjolen er i virkeligheden en festtop, men da den er så lang til mig, bruger jeg den som gallakjole – dermed er det første tip allerede givet videre! 

Skoene er købt i London sidste år og er mit kæreste eje - mine børn, om man vil. De er minimum et nummer for store, but I couldn't care less. De er mine første stilletter og jeg vil sværge til dem til min død. De er i en størrelse UK1 (33 på den europæiske skoskala)  

Anyway, kjolen sidder perfekt på mig, da den skjuler alle fejlene, samt fremhæver de lækre detaljer. I får desværre ikke et billede af dagens outfit (grundet de massive tømmermænd, som stadig spøger i mit indre – og så måske også på grund af en smule dovenskab...), men I får igen i morgen, det lover jeg.

Indtil da må I have det fremragende!

So long and don't forget the aspirin!

2 kommentarer:

  1. Hvor er du fin!
    :b
    http://jannijanainakristensen.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig Janni!

      Tusind tak for din søde kommentar! <3
      Kan kun sige i lige måde ^^

      xoxo
      PRESMA

      Slet

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3