12. jun. 2013

Espadrillos - det nye sort!

Espadrillos str 31 fra H&M
- Fotograf: JK

Bedst som jeg klarer min aftensstalking af diverse venner på Facebook, ser jeg en artikel fra ELLE om, at espadrillos endnu engang hitter i sommermoden. Og vil I tænke jer et sammentræf - jeg havde sgu espadrillos på i dag! Så har mini-modegeniet alligevel fattet et eller andet... 

Hvis I ser bort fra dét faktum, at mine ben ligner indsnørrede hamburgerrygge når jeg poserer, og i stedet leger at jeg har ben som til forveksling ligner Gwen Stefanis, så lad os kaste et blik på de skønne blomster-basser! Jeg har købt dem fornyeligt i H&M og har så siden hen selv stylet dem ydeligere op - førhen var der et sørgeligt lille, blomstret bånd med velcro, som kun gik rundt om anklen og hey? Det er jo ikke en rigtig espadrillossko, vel? 

Så jeg har ved den lejlighed udforsket et, for mig, helt ukendt land; en stofforretning! Jeg har købt 2 meter satinbånd i tre forskellige farver, så jeg ved forskellige lejligheder kan skifte dem ud; et i rødt, et i pink og et i hvidt. Og hvis jeg skal være ærlig, så ser de altså meget mere voksne ud nu! 

I kan se de originale sko på H&M's hjemmeside (her er de lyserøde - som jeg også prøvede og kunne med ærgrelse konstatere, at de fik mig til at ligne en gris...) 

Hvad synes I om espadrillosskoene? Grimme eller supercool? Og hvordan skal de i så fald se ud? Høje, lave, med eller uden bånd? 

I må have det helt igennem fantastisk! 











PS: En blogger slipper åbenbart ikke ustraffet fra at få taget dagens blogbilleder; bedst som jeg skal rette mine skos bånd, vælter jeg sammen med min solseng og knalder knoppen direkte ind i stuevinduet - som i den forbindelse har været så venlig at befinde sig lige dér hvor min hovedskal er... Hvis jeg staver mærkeligt eller hvis jeg lige pludseligt omtaler mig selv som "Henriette" i morgen, så ved I at min hjerne har taget skade... Så mit råd til jer i dag er: pas på med at binde jeres sko - I kan, hvis I er rigtig uheldige, knalde ind i en rude! - Eller måske er det kun en PRESMA som er så dum? Hm...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3