Skjorte fra Pulz str. small, hat fra H&M, bukser fra H&M str. 110, Tommy Hilfiger str. 32
- Fotograf: JK
Okay... Indrømmet! Havde jeg været et orakel eller spåkone, så ville jeg have kunnet se at 2013 absolut ikke har været et godt PRESMA-år! I tror sikkert at det er løgn, eller at jeg nu kommer med en dårlig undskyldning men! Jeg er IGEN blevet opereret og denne gang har det været en af de stygge...
Jeg har hele livet haft et massivt underbid og siden jeg var 13 år gammel, er jeg blevet forberedt på den her kæmpe operation, hvor man skubber underkæben tilbage og overkæben frem. Kæften blev fikset for en måned siden og forløbet efterfølgende indeholder blandt andet koma, respirator, intensivafdeling, samt slanger ud af stort set alle kropsåbninger... Not sexy at all!
Jeg blev udskrevet en uge efter operationen og har siden da lignet en hudfarvet fodbold - og har derfor ikke ment, at mit fjæs var særlig... PRESMA-agtigt? Men nu er jeg tilbage! Stadig en smule hævet, men ikke noget som en læbestift ikke kan klare...
Skjorten er ny, den er oversize gangen tusind og jeg bruger den derfor som en kjole. Mega-lommerne og læderkanterne gør bare noget; noget som får mit lille hjerte til at smelte hver gang jeg har den på! Hatten, bukserne og skoene er jo ikke ligefrem nye, men sammen giver det bare et fransk-inspireret look og jeg ville eeelske at svanse rundt i Paris' gader med udsigt til Eiffeltårnet som en anden Coco Chanel i det her kluns!
Det er sommer, det er varmt og det er snart ferie. Skal I rejse nogle fede steder hen? Hvis ja, hvor? Jeg mangler kulturelle inputs til noget modeinspiration!
Vi ses tøsinder!
Lige inden jeg blev udskrevet. Kønt var det jo ikke...
- Fotograf: Undertegnet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3