22. jul. 2013

Overraskelse, kedeligt tøj og "personlighedstrip"!

Vest fra H&M str. 146/152, bælte fra Burberry (til børn) 
Fotograf: HJ

Jeg er træt, småsyg og jeg har knoklet min lille røv i tusinde laser. Men jeg er "glad, glad, glad, glad, glad!" som Pernille Rosendahl så smukt sagde det i X-Factor. Og dét er jeg, fordi det i morgen er mit indlæg nr. 100 (hvis alt går vel og jeg ikke dør lige om to sekunder...) Og dét skal da fejres på bedste måde! Jeg vil i morgen skyde bloggens 2. give-away konkurrence i gang og jeg har allerede købt en lille present til en af jer, en heldig PRESMA-vinder. (For mine egne penge! Den bliver IKKE sponsoreret, da det ikke ville give mening i den her sammenhæng. Det skulle være en gave købt i kærlighed, fra mig til jer! <3) Men meget, meget mere om den og konkurrencen i morgen! Ih, *vente-vente*.

Mit oprydningsflip fortsætter og jeg har som sagt knoklet, ryddet op og sorteret hele dagen. Og jeg er totalt kørt ned nu, men samtidig så ved jeg, at det snart lakker mod enden. Og hvad fanden skal jeg så lave? Jeg er lige pludseligt blevet meget hurtig voksen, synes jeg; pertentlig, organiseret og velovervejet. Eller... Nej. Men jeg prøver!

Nå nå, nok om det her "finde-personlighedstrip"! Nu til tøjet:

Jeg har været super-øveren at kigge på i dag med en sort top og cowboybukser. Men for ikke at blive ALT for kedelig, besluttede jeg mig for at prøve min nye, sommerlige vest fra H&M. Den ligner lidt en dækkeserviet hos en bedstemor, men hvad fanden? Jeg kan lide den! Og så skulle den jo liiige gøres lidt mere... Ja.... "Moderigtig"? "Dyr"? Eller "klassisk"? Vælg selv! ...Så jeg toppede den med mit Burberrybælte til børn og dét var dumt. Man skal ikke klemmes inde med et bælte, når det er varmt erfarede jeg mig... Men pyt-skidt - det så pisse godt ud!

Jeg glæder mig SINDSSYGT meget til at afsløre give-away-præmien til jer, så jeg tror, at jeg vil afslutte dette indlæg nu (så det hurtigere kan blive morgen, hihi!) Vi ses i indlæg nr. 100! OMG!!!

I ønskes en rigtig, rigtig dejlig aften herfra!

2 kommentarer:

  1. Det er da en super sød vest du har !! :) Er sikker på, at du har været ganske fin i dit outfit i dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sofie!

      Tusind tak for din søde kommentar! :)
      Fortsat god læselyst på bloggen <3

      xoxo
      PRESMA

      Slet

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3