30 days challenge

Billede hentet fra rebeccaline.wordpress.com

Jep! Jeg er hoppet på den helt store kliché-vogn indenfor blogosfæren - nemlig "The 30 days challenge". Man kan så diskutere, om jeg har sunket for dybt med hensyn til ikke-kreativiteten...

Men jeg kan allerede nu ud fra min afstemning se, at I gerne vil have lidt mere information om mig. Så forhåbentligt kan den her lille challenge hjælpe. Det er Rebecca Line som har lavet den og så får vi begge noget ud af det - reklame.

Men det er jo d. 1/8 i dag, så skal vi ikke bare skyde den i gang med besvarelsen af første spørgsmål: "Dit fulde navn?" ?

Jeg er døbt "Ditte Amalie" og bliver i daglig tale kaldt for "Ditte". Mit navn er resultatet af mine forældres uenigheder - min far vandt og fik fornavnet. Hvor han har det fra, ved han ikke. Jeg har spurgt... "Det var bare pænt," får man som svar. Navnet "Amalie" derimod er taget fra forfatteren Russell Hoban's berømte børnebog "Marmelade Amalie" (Eller på engelsk: "Frances the Badger") - jep! Jeg er opkaldt efter en fiktiv grævling! Godt man ikke var englænder, hvad? Så skulle jeg have heddet "Ditte Frances" - arg, I don't think so! 

Navnet "Ditte" er ifølge hjemmesiden behind the name, et dansk kælenavn for både navnet "Edith" og "Dorothea" - hvilket kan skabe en del forvirring. "Edith" er oprindeligt old english og betyder i grove træk en "Velsignet/rig krig". "Dorothea" derimod er et gammelt, græsk navn og betyder "Guds gave". Jaja, jeg er både en lykkefugl i krig OG bare sådan kort og godt; Guds gave. *pudse, pudse, pudse glorie!*

"Amalie" er derimod en tysk version af "Amalia" - som så igen er en latinsk version af navnet "Amala" som betyder "arbejde"... Lidt kedelig skal man vel være?

Og hvad synes jeg så om mit eget navn? Hm... Min mening har svinget meget med årerne. Først var jeg ligeglad, så syntes jeg at det var et gammel kone-navn og nu er jeg bare irriteret over, at hverken "Ditte" eller "Amalie" er internationale navne. Så engelsktalende har svært ved at sige mit navn på grund af den der typiske danske "e"-endelse. Men når dét er sagt, så er jeg både stolt og glad for at mine forældre har holdt traditionen og givet mit to navne. Alle i min familie har to navne og det vil være noget, som jeg helt sikkert vil videreføre til de næste generationer.

Men nu hvor jeg rent faktisk hedder "Ditte" til fornavn og sandt at sige kun bruger navnet "Amalie" i blog-sammenhænge, samt på sygesikringsbeviset - hvorfor så kalde sig det på www.presma.dk? "Jo, nu skal I bare høre; det er fordi jeg vil skabe en 'blogger-identitet' med navnet Amalie og så en virkelig identitet med navnet Ditte" - nej. Overhovedet ikke. Så filosofisk og klog er jeg ikke. Grundet til navneforandringen i blogverdenen var simpelthen, at navnet "PRESMD" bare ikke klinger skidegodt. Og så måtte man jo bruge sit mellemnavn.

Jeg håber, at I vil tage godt imod den her challenge - der er 29 dage endnu før at det er overstået, så I må bare vænne jer til det! (Bare rolig! Jeg vil også skrive andre indlæg - en gang imellem...)


Forhåbentlig føler I, at I kender mig meget, meget bedre nu fordi I kender historien bag mit navn.
Og nu til spørgsmålet til jer: "Kan du lide DIT navn?" Fortæl mig om det i kommentarfeltet eller i en mail, hvis du er genert!