8. aug. 2013

De 3 (nemme) minusser:

I går stablede jeg et solidt kærlighedsnet rundt omkring undertegnet med mine tre største styrker. Nu er det en ny dag, så skal vi ikke smadre det der net igen og så fokusere på det negative?? I går skrev jeg, at det var svært at rose sig selv. Til gengæld kan jeg love jer, at det her indlæg bliver et af de nemmeste overhovedet. - For man kan bare altid finde negative ting om sig selv. Så lad os begynde:

Min korte lunte:
Jeg vil selvfølgelig gerne fremstå som den altid friske hippietype, hvor der er plads til alle og bla, bla, bla. Men faktum er, selvom det er døducharmerende at sige, så har jeg et frygteligt temperament! Jeg skal blive bedre til at vælge mine kampe med omhu, i stedet for at bare at udbrede en global shitstorm fra starten af. Udover min korte lunte og mit høje temperament, så går jeg også og gemmer på det i ufattelig lang tid. Hvis folk sårer mig, så går der lang tid før jeg kan tilgive. Så dét er noget, som jeg gerne vil blive bedre til: skære ned på mine kampe og så lade dem passere systemet hurtigere end de pt. gør.

Min manglende selvtillid:
Jeg har mange gange fået at vide på bloggen og på bloggens Facebookside, at det er så fedt at jeg kan stå ved den jeg er, på den måde jeg nu gør. Dét er nu ikke helt sandt. I skal vide, at blogtekster kan flytte fokus og man kan skjule de ting, som man gerne vil. Jeg plejer at sige, at billederne på min blog er min teaterscene. Jeg kan spille nøjagtig den rolle, som jeg vil - hvis bare jeg kan lave en passende grimasse til. Jeg ville ønske, at jeg virkelig havde en stærkere selvtillid og kunne gå forbi et spejl hver dag og sige: "Jamen sådan er jeg, det kan jeg ikke ændre og lad os så starte festen op!". Dét kan jeg pt. kun gøre en gang om ugen ca. Forhåbentlig kan der smitte lidt af på de resterende seks dage i fremtiden!

Min naivitet:
Selvom jeg ikke vil indrømme det, så er jeg nok ofte lidt naiv med hensyn til andre mennesker. Jeg vil gerne tro på det bedste i alle og kunne stole på dem. Men når jeg så finder ud af, at ham her kan man ikke stole på alligevel, eller hende her, så tager mit temperament over og jeg bliver ekstra ked af det. Så det er i princippet skruen uden ende. Forhåbentligt kan jeg bryde cirklen lidt og - ikke blive decideret mistroisk overfor andre, men i hvert fald passe lidt bedre på mig selv, inden jeg flasher alt hvad jeg ejer til naboens grand, grand adoptivbarn...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3