De tre mest pinlige ting, som jeg kan huske (og som min hukommelse ikke vil være så venlig at lade mig glemme):
- I 3. klasse fik jeg et par nye bukser. Det var sådan nogle posede cowboybukser med hængerøv og jeg kan huske, at jeg på daværende tidspunkt syntes, at de bare var for fede. Men de var en smule for store, så jeg skulle hele tiden rette på dem. Men da jeg gerne ville have dem, så tænkte jeg ikke rationelt og købte dem alligevel. I skolen skulle jeg så vise dem frem - jeg skulle fremlægge for klassen og hvad sker der? Bum! Ned over røven røg bukserne og der stod lille PRESMA med lyserøde underbukser. Alle grinede - også læreren. Det-var-SÅ-flooovt! Men til sidst så måtte jeg bare give efter og grine med - for hey? Det var jo faktisk ret sjovt!
- Den her har jeg lavet op til flere gange, men den bliver ikke mindre pinligt af den grund: jeg tager ofte fejl af folk og kalder dem for navne - som de ikke hedder. Især én episode var særlig pinlig. Jeg stod i kø og var OVERBEVIST om, at jeg stod sammen med en pige, som jeg havde været på feriekoloni med året forinden. Så jeg går hen til hende, helt cool og casual og siger: "Hey, hvad så? Hvordan går det?" Bla, bla, bla. Den stakkel (fremmed) pige, står bare helt forskræmt og glor på mig, indtil jeg siger: "Du er ikke Caroline, er du vel?" Nej, dét var hun ikke... Haha, tag den PRESMA!
- Det her er noget, som mine forældre mobber mig MEGET med (gid de ville glemme det...), men ja. Indrømmet, det var sgu pinligt: det var dengang de der Fanta Exotic-sodavand var nye og jeg var STOR forbruger af dem. Så da jeg skulle læse til 9. klasseseksamen, skulle jeg selvfølgelig have et stort lager til hjernen. Så jeg går ned i den lokale butik, mega stresset og distræt på grund af eksamenerne og spørger efter "De der røde, Fanta Erotic's?" Oh... My... God! Dér døde jeg en lillebitte smule af skam... Hvad med jer? Har I oplevet noget pinligt? Og i så fald; hvad?
Men nok om det pinlige, for jeg har gode nyheder peeps! Jeg har været ude og shoppe OG jeg er færdig med eksamenslæsningen! Så forbered jer på nogle lækre indlæg her de næste par dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3