Min første...

10 ting som var "min første" i livet:

Mit første kæledyr:
Var hunden Kvik. Han kom fra et Dyreinternat i Brande og var et halvandet år gammelt dansk/svensk gårdhunde-gadekryds. Jeg har været omkring syv år, da vi fik ham og jeg kan tydeligt huske første gang jeg så ham. Jeg sov hos nogle andre og var (haha, sjovt nok) ikke hjemme da mine forældre hentede ham. Jeg har ikke vidst, at de ville købe en hund - heller ikke at de overhovedet overvejede det. Så da jeg kom hjem, var jeg totalt chokeret over, at pludselig stod en dejlig, hvid hund midt i stuen. Jeg kan huske, at jeg nær var blevet væltet af ham, fordi han var så glad. Kvik døde d. 19/12-2012 af nyresvigt og blev 12 år gammel. Han var det dejligste kæledyr, som et menneske overhovedet kunne få!

Min første skoledag:
Jeg var seks år, da jeg startede i 0.B på Buddinge Skole. Jeg havde både min mor, far og min første handicaphjælper med og var meget, meget nervøs. Jeg kan stadig huske klasselokalet, og min plads i dette. Det var den første plads lige inden for døren. Vi fik hver vores nøglering med en ko (Arla's maskot for skolemælk), samt nogle skolebøger. Jeg kan underligt nok kun huske min lysegrønne matematikbog og den efterfølgende røde matematikbog... Jeg havde hestehale med lyserøde spænder, en ny, lysegrøn kjole med lyserøde blomster på, samt nogle skrigende pink sandaler - så jeg var jo hip! Jeg kan også huske, at jeg allerede fik venner en halv time senere - ak, den nemme barndom hvor man kunne lokke med slik...

Min første lærer:
Min første lærer hed Kim og var rigtig sød og pædagogisk. Han var over to meter høj, og skulle altid dukke sig for at komme ind i klasselokalerne. Jeg kan huske, at han ofte skældte mig ud, fordi jeg snakkede for meget og spiste for lidt. Derfor nåede jeg aldrig at komme ud "i luften" i frikvarterende, men sad altid inden døre og brugte tiden på at spise den glemte mad.

Mit første crush: 
Mit første crush hed Kasper. Vi gik i den samme børnehave, på samme stue. Jeg kan ikke huske ham særlig godt, men han sad i kørestol og havde vidst nok lyst hår...

Min første brandert:
Min første brandert oplevede jeg som 15-årig. Jeg var til min venindes konfirmation og der blev drukket tæt. Jeg kan huske, at jeg var forbløffet over hvor "klog" man kunne lyde, selvom man var skide stiv og på rulleskøjter. Om jeg havde tømmermænd dagen efter, husker jeg ikke, men det tror jeg helt bestemt!

Min første karakter:
Blev til min store overraskelse et 12-tal. Det var en prøvekarakter og jeg gik i 5. klasse. Selvom den ikke blev talt med nogen steder, så var jeg dødsens nervøs! Jeg havde skrevet en opgave om frimurer og skulle op og fremlægge den for i alt tre klasser og deres lærerer. To af mine venner måtte næsten slæbe mig ind i klasselokalet, fordi jeg var så nervøs for fremlæggelsen. En måned efter sad jeg på skolens bibliotek og skulle se hvad jeg havde fået. Jeg fik 12! Jeg kan stadig huske, at jeg skreg op og ødelage bibliotekets stilhedszone...

Mit første TV: 
Mit første TV var lille og firkantet. En lille kukkasse med tilhørende videomaskine, som jo dengang i 90'erne var dødsmart. Det var sort og jeg havde arvet det fra min far. Jeg kan stadig huske tænd/sluk-knappen som var kæmpestor og skidesjov at trykke ind fordi den klikkede hver gang man gjorde det. Ja, "små fornøjelser..." I ved nok.

Mit første værelse:
Mit første værelse var en tremmeseng. Mere enkelt kunne det ikke blive. Jeg var så lille, at jeg kun fyldte halvdelen af sengen ud og resten blev så brugt til at stille mine tre plastikkurve med legetøj i. Jeg har set billeder og det ser altså en kende spøjst ud.

Min første operation:
Min første operation foregik på Rigshospitalet. Jeg var fire år og havde brækket højre overarm. Derfor skulle jeg have et såkaldt "marv-søm" indopereret, som kunne holde knoglen på plads. Det er meget lidt jeg husker derfra, men jeg kan huske, at jeg i "operationsgave" fra mine forældre fik mit dengang største ønske opfyldt; et Lundby-dukkehus med tilhørende inventar og dukker.

Mit første dyre køb:
Mit første dyre køb var hos Chanel i København. Jeg købte for knap 5000 kr. smykker (en halskæde og et par øreringe) og jeg var pavestolt af at gå med den der "Chanel"-pose gennem Strøget. Jeg har stadig bonen. - Og posen... Nogle år senere oplevede jeg så det der kick igen, ved at kunne gå i en meget eksklusiv forretning og købe sig fattig i designerting. Denne gang var det i en Burberry-forretning i London, hvor jeg købte min skoletaske. 

Det var så lidt om mine første... i mit liv. Måske er I blevet lidt klogere på mig nu, eller også er det her bare et virkelig ubrugeligt indlæg!

I ønskes en rigtig dejlig dag alle sammen!