11. aug. 2013

Shoppet igen...

Shoppet igen...

Efter det uhyggelige indlæg, måtte jeg liiige dulme mine nerver med lidt shopping - man er vel blogger med stort B og et kreditkort?

Her har jeg samlet de ting, som jeg har købt (og lidt ekstra, som mine små fingre stadig meget gerne vil have!)

Men de ting som jeg rent faktisk har købt er: den lyserøde kjole, de blå sko, den blå nederdel og gulduret. Nederdelen er inspireret af en sød læser, som var så fantastisk at finde den til mig - så tusind tak for det Sofie!
Alle tingene er købt på www.newlook.com - en fantastisk side, som jeg først stiftede bekendtskab for nogle dage siden. Den er billig og der er en masse flotte ting (også til børn/teenagere)

Men ringene har jeg endnu ikke fået råd til at købe - det må blive en julegave. Og Chanel 2.55-tasken bliver nok først min i mit næste liv. Suk! Den er ellers SÅÅÅÅ smuk! Især den originale (jeg er ikke så vild med den nye, som Karl Lagerfeld har designet).

Parfumen "Body" fra Burberry har jeg selv og har haft den af to omgange. Den er og bliver min absolutte ynglingsparfume! Den er lidt tung og damet, men den er bare fantastisk god! Jeg bliver næsten fuld, når jeg snuser til den, fordi jeg stort set inhalerer den på daglig basis.

Forhåbentligt når tingene at komme inden fredag, hvor jeg igen starter på gymnasiet... (denne gang som 3.g'er - ih!) ...for jeg vil virkelig, virkelig gerne have noget af det på på min første skoledag. Jeg er bare i tvivl om hvad det skal være.

Skal det være det søde look med gulduret og den fine kjole, samt mine Tommy Hilfiger-ballerinasko eller skal det være endnu et "kontorlook" med min hvide skjorte, min nye, blå nederdel og de nye sko, samt min blå blazer fra H&M? Hvad synes I? Skriv meget gerne jeres mening i kommentarfeltet <3

I ønskes en dejlig dag! Jeg vil smutte i biffen med de gamle og se "3096 dage" med blandt andet Thure Lindhart. Det er den barske filmatisering af Natascha Kampuschs fortælling om sin kidnapning som barn og filmen skulle efter sigende være meget realistisk og rigtig, rigtig god. Jeg glæder mig i hvert fald til at se den!

2 kommentarer:

  1. Det glæder mig, at du kunne bruge nederdelen og siden til noget. Sikke lækre ting du har bestilt og drømmer om :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mig der er glad!
      Tusind, tusind tak for tippet siger jeg bare! :D
      - Mit kreditkort derimod, hader dig en lille smule, men PRESMA derimod elsker dig!!! ;D

      Og tak for rosen til vasen <3

      xoxo
      PRESMA

      Slet

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3