10. jan. 2014

Er Amor arrogant?

I don't own these pictures. If the owners want them deleted, please contact me and I'll do it. 

ADVARSEL: 
DER KAN FOREKOMME VIGTIG SUBSTANS I DAGENS INDLÆG! 


Cille skrev til mig i dag på bloggens Facebook-side, hvor hun bragte et helt vildt interessant emne på banen, som jeg ikke blot vil lade passere med en hurtig kommentar. Jeg synes faktisk, at hendes idé er så spændende, at den fortjener et helt blogindlæg for sig selv, så here goes:

Hun bad mig kommentere på det nye fænomen, som omhandler den nye form for datingprogram, som er dukket op i både engelsk og dansk fjernsyn: Et program, hvor man fokuserer på de handicappede, da det efterhånden er ved at gå op for folk, at lige netop de har et anstrengt forhold til Amors pile. Cille ville meget gerne høre min egen mening om det. og jeg må sige, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, at bare fordi to mennesker sidder i kørestol, er de stadig to vidt forskellige individer, som har forskellige holdninger. Et TV-program om specielt udvalgte handicappede kan måske derfor skabe en stereotyp opfattelse og få folk til at generalisere? Det er også derfor, at jeg gerne vil understrege, at dette indlæg udelukkende indeholder egne holdninger, medmindre andet er beskrevet. Så hvis der sidder andre derude, som har en anden mening til emnet - fyr løs og lad os skabe en debat! 

Men hvad er så præcis min holdning? Første gang jeg stiftede bekendtskab med konceptet, fandt jeg idéen superfed. Dog har selve programtitlerne altid irriteret mig: bare fordi jeg sidder i kørestol, så gør det mig hverken uperfekt, eller decideret "undateable". Ingen mennesker er perfekte - så hvorfor er det lige de handicappede som skal lokkes ind i en bestemt bås og brændemærkes med den betegnelse? Jeg har i hvert fald aldrig haft kendskab til nogen, som var perfekte. For tænk over det: har alle ikke et handicap i større eller mindre grad? Kontaktlinser, klumpfod eller migræniker? Bare fordi nogen mennesker har lettere ved at skjule sin "fejl" end andre, så gør det ikke vedkommende perfekt. Og selv hvis man er så heldig, at man er i perfekt fysisk form, så vil jeg vædde med, at man har et større eller mindre problem psykisk: en fortid som trykker eksempelvis? Dating handler ifølge mig ikke om, at finde den perfekte partner - men derimod om at finde den med de "fejl", som man kan leve med. Så uromantisk kan det siges...

Noget jeg også har lagt mærke til ved især det danske program "De uperfekte" er, at de åbenlyst benytter sig af "lige børn leger bedst"-konceptet. Og hvor er det dog synd og skam og et åbenlyst tegn på uvidenhed! Lige børn, ved I hvad de gør i hinandens selskab? De RØV keder sig! Tag det fra en der ved det... Så nej, personligt vil jeg ikke opsøge en mand, som ligesom jeg selv sidder i kørestol - jeg har sgu nok i mit eget, for nu at være helt ærlig. Men når dét er sagt, så vil jeg ikke agere prinsessen i Klodshans som bare sidder med næsen i sky og siger: "Duer ikke - væk!" hvis prinsen på den hvide hest, egentlig viser sig at være prinsen i den hvide kørestol. I så fald er han da velkommen! Men antagelsen at handicappede skal date handicappede er noget forbandet sludder. Hvis vi ikke én gang for alle nedbryder de bokse, som vi efterhånden er blevet sat i og fortsætter med at date "vore egne", så kommer vores samfund da til at være uudholdeligt med al den intolerance som vil svæve over land og by? Jeg er da sikker på, at et forskelligt par med et synligt handicap og et usynligt, kan skabe langt mere forståelse omkring originalitet i samfundet, end hvis man blot lader ens handicaps gå hånd i hånd. Derfor er mit personlige råd til jer, som måske ikke har et "synligt" handicap eller en specifik diagnose - giv alle en chance. - Måske viser det sig, at I tænder på hjul, når alt kommer til alt..?

Men nok om mig og mit evindelige pladder. Jeg kan sagtens sidde her og trampe løs om mine personlige holdninger - det vil i sidste ende ikke give jer en skid. Derfor synes jeg, at I skal høre historien fra en, som rent faktisk har prøvet det her: det er sådan nemlig sådan, at jeg kender Christina fra "De uperfekte" personligt, da vi deler den samme lægefaglige term på formfuldendt latin. Og hun har været så sød og sige ja til et mini-interview til bloggen. Forhåbentlig får I derved en bedre forståelse af det hele. Og indtil da, så vil jeg lade det være op til jer, om hvorvidt det i virkeligheden er Amor, som er ved at blive en kende arrogant og som "glemmer" visse mennesker eller ej. Min egen erfaring er, at ordsproget "alt godt kommer til den der venter" - måske ikke er helt så tosset et ordsprog igen...

INTERVIEW MED CHRISTINA FRA "DE UPERFEKTE": 

Hvorfor tilmeldte du dig til programmet "De uperfekte"?:
Jeg tilmeldte mig lidt ved en tilfældighed. Havde ansøgt et andet program, men kom ikke med. De (Mastiff) henvendte sig senere og spurgte, om jeg havde lyst til at deltage i De Uperfekte. Jeg sagde først nej. Et dating program med handicappede. Puha - det kunne hurtigt gå hen og blive kikset. "nåhr stakkels handicappede" eller "ugens krøbling"… Forstår du hvad jeg mener? Men jeg havde et møde med Mastiff og de forklarede, hvordan det skulle være. Så ærligt som overhovedet muligt. Et reportageprogram ikke reality. Så jeg sagde ja.
Hvilke forventninger havde du til programmet?:
Mine forventninger - hmm. Jeg håbede jo nok, at det ville føre en kæreste med sig…, men inderst inde sagde min fornuft mig også, at ham finder man ikke på tv. Så jeg havde forventning om en masse spændende oplevelser. Nogle gode dates. Ikke mindst noget erfaring og mod på at tage på flere dates.
Den største grund til at deltage var faktisk, at jeg håbede på, at kunne åbne op for tabuer og fordomme omkring handicappede. At vi ikke er tåbelige, underlige individer uderner, følelser osv.. At vi faktisk også er mennesker ligesom alle andre på trods af, at vi ser lidt anderledes ud, mangler en arm eller et ben, er skæve eller hvad det nu end måtte være - mennesker med følelser, hjerter og behov for kærlighed ligesom alle andre.
Det var min største grund til at deltage - og jeg tror, at et er lykkedes lidt. I hvert fald kan jeg mærke det på den positive respons jeg får fra folk jeg kender og fra alle mulige andre.
Hvad har programmet lært dig?:
Det har givet mig meget. Mere mod på dating og mod på at møde fyre. Jeg har opdaget helt nye sider af mig selv. Har fået meget mere selvtillid og selvværd. Bla. ved hjælp fra de to coach der var med i programmet. De gav mig nogle redskaber til at arbejde med mig selv - og det med pludselig at åbne op og fortælle "hele verden" om mine inderste tanker og følelser, det har givet meget. Sådanne ting har jeg altid holdt for mig selv, jeg ved ikke, hvad der fik mig til at åbne op overfor kameraet, men det hjalp - og har givet mig et kæmpe spark på vejen.
Hvordan synes du, at programmet fremstiller deltagerne?
Jeg synes, at de har fremstillet os på den mest ærlige måde. Jeg kan jo godt nok kun svare for mig selv. Især sæson 1 - det er mest ærligt. Den Christina man ser - er også mig i virkeligheden.
...Christina selv er hjernen bag bloggen Tanketrolden, hvor hun skriver løst og fast om sit liv. Du kan læse bloggen her og like hendes facebook-side her.

12 kommentarer:

  1. Fantastisk flot og rigtig holdning - og supergodt formuleret, men det ved jeg jo du kan.
    Stor knus fra farfar

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have farfar - er da glad for at familien også kan lide mit "arbejde" ;-)

      Slet
  2. Enig, enig, enig! Det er SÅ rigtigt det der!
    Dog vil jeg sige, at jeg (uden at støde folk) personligt synes, det kan være svært at bryde fordomme, hvis de først er blevet plantet i kulturen og det miljø, man lever i. Dermed skal jeg også selv 'puffes' lidt til for at, jeg lige så stille begynder at tænke sådan nogle 'rene' tanker som dine :)
    Man skal nok provokeres lidt, og måske opdage tingene "in real life", før ALLE fordomme bliver lagt ned. :)
    Tusinde tak for dette indlæg, flere af dem!


    http://09tiblog.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig!
      Jeg er superglad for, at du kan lide mit indlæg og at det har givet anledning til nogle tanker hos dig! Kan sagtens forstå din holdning om, at man "skal se før man tror det" for nu at sige det lidt groft. Samfundet har helt klart i generationer placeret os i en bestemt box, som vil tage os år om at bryde ned igen. Men jeg er en af de få, som helt sikkert prøver! Hvis det lykkedes, vil jeg lade mig høre fra mig igen ;-)

      - Hvilke slags indlæg har du lyst til at opleve på bloggen? I så fald vil jeg da gerne prøve at overkomme dit ønske!

      xoxo
      PRESMA

      Slet
  3. Virkelig godt skrevet! Jeg har selv set et amerikansk program, der handlede om en familie hvoraf kvinden var dværg og manden var et "gennemsnitligt normalt" menneske. De havde to børn og alt fungerede fantastisk, især fordi de selv var i stand til at joke lidt med at de var specielle (de viste bl.a. Deres bryllupsbillede hvor kvinden stod på en stol for at kunny kysse sin mand). Jeg synes sådanne par er helt fantastiske, og nedbryder en række fordomme selvom det nok ikke lige er det dr selv tænkte på at gøre, da der forelskede sig. Tusind tak for dit indlæg her! Mange hilsner fra Emma i Kastrup.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig Emma!
      Dejligt at du kan lide mit indlæg. Jeg kender godt til programmet, som du nævner og du har ret - de er virkelig en fantastisk familie! :)
      Fortsat god læselyst på bloggen.
      xoxo
      PRESMA

      Slet
  4. God debat, jeg støtter dine synspunkter fuldt ud.
    nu har jeg ikke selv set hverken det ene eller det andet program, men især det amerikanske virker meget fordomsfuldt - "the undateables". en af mine tætteste veninder er født med en skæv arm, og hun er noget af det smukkeste. Ligesom dig sætter det ingen stopper for hende, og på samme måde forstår hun at style sig selv på de mest fantastiske måder, så hendes handicap bliver noget usædvanlig smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig!
      Jeg er superglad for, at du kan lide debatten og at det har sat nogle tanker i gang hos dig! Du skal have tusind tak for din søde ros. Din veninde lyder som en rigtig smuk kvinde. Rigtig meget held og lykke herfra til jer begge!
      Fortsat god læselyst på bloggen!
      xoxo
      PRESMA

      Slet
  5. Svar
    1. Tak skal du have Karin! Dejligt med familiens opbakning :)
      Knus <3

      Slet
  6. Jeg må tilslutte mig de andre - Super godt, velformuleret og ikke mindst vigtigt indlæg du har valgt at dele med os andre her.
    Ingen bør nogensinde - med stor fed streg under nogensinde - lade andre diktere hvad der er muligt og ikke muligt, udover en selv.
    Vi mennesker skal nok selv finde ud af hvem vi passer sammen med, hvad vi har af ønsker, behov, drømme... Hvad livet end må byde os, skal vi altid selv tage stilling og aldrig nogensinde tillade, at andre, hverken vores veninder, forældre eller samfundet, diktere hvad der er rigtigt og forkert - og slet ikke når det gælder kærlighed.
    Bare fordi man måske er mindre end andre og måske endda ikke kan nå komfuret, kan man stadig brænde nallerne - og man skal brænde nallerne, fordi selvom det gør ondt, er det intet i sammenligning med at vide, at den eneste grund til, at vi er forskånet for dette, er fordi vi er direkte forhindret. Kærlighed kan gøre ondt, på os alle - og der skal være plads til, at vi allesammen, hver især, skaber vores egne erfaringer og kærlighedsbånd. Om det så er med "ligestillede" eller dem i den helt modsatte grøft - Bare kærligheden er der, det er det vigtigste - så lad da endelig alt andet forbipassere.

    Man kan undre sig over, at der findes denne slags "lukkede" programmer - men samtidigt glædes over, at der findes mennesker som du - der tør at åbne munden og gøre andres fordomme til skamme og åbne verden for os alle, uanset hvem vi er. Endnu engang tak for et godt indlæg, Presma :)

    Sofie
    www.verdensetnedefra.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sofie!
      Nu har jeg læst din fantastiske kommentar et par gange og jeg ved stadigvæk ikke helt, hvad jeg skal svare. Du har blæst mig helt omkuld! Supergod respons! Tusind tak skal du have!
      Og hvor har du ret mht det at brænde nallerne. Det skal gøre ondt, før det kan blive godt - den erfaring har jeg da efterhånden lært! Men tak for reminderen! ;-)
      Fortsat god læselyst på bloggen!
      xoxo
      PRESMA

      Slet

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3